Broome og Darwin

Det er i dag d. 19 maj og har desværre forsømt min blog i et længere stykke tid. Turen til Broome var lang, men uden problemer. Da der generelt ikke er smutveje eller nye veje siden jeg var her sidst er det sjovt at gense mange ting på turen. Naturen ændrer sig ikke meget lidt før man rammer The Kimberleys. Vi stoppede dog på en tankstation som jeg kunne genkende da den havde noget specielt. Påfugle! Det lignede en lille oase i midten af en ørken. Små søer med masser af frøer, flotte, grønne træer og påfugle over det hele. Ikke noget man ser hver dag og bestemt ikke in the middle of nowhere.
Jeg boede på et hostel der hed Kimberley Klub, super hyggeligt sted, kæmpe pool og masser af søde mennesker. Byen i sig selv har ikke det store at byde på. Det er en meget spredt ud og generelt er den ikke særlig spændende. Til trods for en by jeg ikke havde noget af lave i kompenserede den med et væld af rigtigt fede mennesker, som jeg synes var surt at skulle skilles fra i sidste ende.
Det var heldigvis fuldmåne et par dage efter jeg ankom i Broome og det betød at jeg kunne se et fænomen der kaldes stairway to the moon. Når månen er fuld stiger den i vest over vandet. Månelyset reflekterer i vandet på en sådan måde at det ligner et trappegang der går direkte op til månen fordi den hænger så tæt over vandet i en time eller to. Meget smukt, men umuligt at få et godt billede af synes jeg.

Da jeg skulle til Darwin d. 10 maj var bussen allerede 4 timer forsinket inden den ankom. Den havde brudt sammen på turen herop, hvilket er forståeligt nok, men hjælper ikke på frustrationen når man skal sidde i den 27 alligevel. En greyhound er sjældent helt fyldt op og de fleste buschauffører har altid medlidenhed med mig og mine lange lemmer og giver mig to sæder. Det var desværre ikke tilfældet de første 10 timer. Jeg har ikke noget imod at sidde ved siden af nogen og kan sagtens være på et sæde med en smule besvær så længe personen jeg sidder ved siden af er af normal størrelse. Jeg trak nitten og skulle sidde ved siden af en meget overvægtig aboriginalsk kvinde der pludselig fik mig til at føle mig meget lille. Heldigvis skulle hun af i Derby og sad derfor kun ved siden af mig små 10 timer.
Da bussen var forsinket kørte vi igennem The Kimberleys i dagslys hvilket var en utrolig fed oplevelse. En kæmpemæssig bjergkæde med fantastiske syn.
Da jeg endelig kom til Darwin var det ganske sent og jeg havde booket et værelse på det lokale YHA, hvilket ikke var et særlig fedt hostel. Jeg bor nu på Youth Shack i stedet, hvor der er lidt mere gang i den og skal på mandag en dagstur ud til Lichfield National Park. Det skal nok blive spænende. Byen i sig selv er meget flot, men meget lille. Da der ikke er noget forretninger der gider at ansætte en person der har lidt mindre en to i en by har jeg ikke så forfærdelig meget at tage mig til, men jeg overlever skam nok. Vejret er dejligt og der er happy hour de fleste ugedage. Jeg klager ikke, men jeg glæder mig nu også til at komme hjem. Torsdag d. 24 ankommer jeg om morgenen til Adelaide som jeg kender godt og skal på mit allerførste hostel My Place (Jeg kan allerede mærke nostalgien).

Coral Bay (endelig!)

De sidste to uger i Carnarvon var lange, men gode. Jeg har mange fede minder fra stedet og til trods for hvor hårdt atbejdet var og hvor kedeligt der var har jeg haft det godt og mødt en masse fede mennesker. Den sidste uge var den nemmeste på farmen da min fhv. kollega ikke kunne holde ud at være i Carnarvon længere og tog tilbage til Perth. Jeg mødte en engelsk fyr der hed John som manglede et job og som gerne ville tage min kollegas job og derefter overtage mit efter at jeg var rejst (Vores farmer Dean havde kun brug for en enkelt arbejder de næste par uger).
Til trods for at han havde svært ved at løfte de større bananklaser var han meget entusiastisk og betydelig hurtigere end Thomas, min tidligere kollega og jeg indså hurtigt at jeg faktisk havde arbejdet meget hårdere end nødvendigt det første stykke tid, da Thomas var meget doven. Dean fortalte mig senere hen at han ville have fyret ham for længst hvis det ikke havde været for mig der havde holdt hånden over ham og arbejdet så hårdt for at opnå vores ”kvote” (Kvote er vel så meget sagt, men han havde som regel en forventning til hvor meget vi kunne nå på en dag).
Til trods for at jeg ikke kunne være gladere for at tage af sted fra Carnarvon var det alligevel trist at sige farvel til de folk jeg har boet med i så lang tid og dem vil savne.
Coral Bay er et dejligt sted, men det er meget dyrt og der er ikke så meget at lave udover at sole sig og bade på stranden (jeg klager nu ikke). Jeg bor på et backpacker hostel der hedder Ningaloo Club. Fedt sted, men der er mange australiere som rejser i grupper, så det er ikke så nemt at møde mennesker som det normalt er (folk der rejser alene er som regel nemmere at komme i snak med). Det koster mig til gengæld ikke noget at bo her da jeg arbejder for huslejen, hvilket består af to timers daglig rengøring og vedligeholdelse af hostellet. Mad er til gengæld meget dyrt her og selvom huslejen ikke længere er et problem så sparer jeg ikke så mange penge som jeg havde regnet med. Min plan var at være her i to uger før jeg tog op til Broome, men jeg tror at en uge skulle gøre det, da jeg ikke har råd til at svømme med hvalhajer som også var planen (prisen var 375 $ og der er ingen garanti for at de finder nogen af dem og det gider jeg ikke risikere til den pris). Jeg har overvejet at se om de mangler deckhands så jeg kan arbejde og samtidig få set nogle mantarokker eller hajer på den måde.
Da jeg ikke kunne ændre mit fly bliver jeg nødt til at tage tilbage til Adelaide når jeg er i Darwin. Flyet har jeg booket d. 24 maj så jeg har et par dage inden den lange tur til København finder sted. Min seneste plan er derfor at tage til Broome enten d. 23 eller d. 25 april og være der til ca. d. 10 maj hvorefter jeg så tager endnu en bus op til Darwin og venter på mit fly. Eftersom jeg ikke har booket andet end flybilletten er der altid mulighed for ændringer så forhåbentlig sker der et eller andet mere interessant i løbet af ugen som ændrer min plan, men nu må vi se. Alt er vel udover det, hvem kan klage når man har sol og strand og smukke piger omkring sig hele tiden?

2 weeks to go!

Jeg har nu arbejdet på Far End Plantation i omkring en måned nu og er ved at vænne mig til at stå op kl. halv seks om morgenen og komme hjem klokken 5 om eftermiddagen. Dagene er lange og hårde og man spiser for det meste bare noget aftensmad og går på hovedet i seng. Jeg har indtil videre arbejdet meget på bananplantagerne med at rydde op i dem ved at skære døde blade af træerne og fjerne overflødige skud. Udover det har jeg slæbt masser af bananklaser (som nemt kan veje op til 50 kg) og luget ukrudt, fixet hegn og genplantet frø. Der er ikke nogen form for arbejde der er nemt når man arbejder på en farm. Hvis man tror man har prøvet det værste job kan man lige så nemt få et der er lige så møjsommeligt. Jeg tager af sted til Coral Bay d. 16 april fordi skulle have tjent nok penge til at kunne klare mig uden mere arbejde. Jeg kan kun sige at jeg glæder mig; Carnarvon er en kedelig by med meget lidt at byde på, men det bliver en rutine til sidst så man vænner sig vel til det. Det er alligevel en blandet følelse at skulle tage af sted. Jeg har mødt en masse fede mennesker som gør det en smule trist at rejse, men på den anden side har jeg ingen intentioner om at blive længere end højst nødvendigt. Planen er stadigvæk den samme. Jeg tilbringer mindst to uger i Coral Bay og fortsætter derefter op mod Darwin. Hvis jeg kan ændre min flybillet ville det være fantastisk, men jeg er ikke sikker på at det kan lade sig gøre. Min anden mulighed er bare at tage et fly ned til Adelaide og tage hjem derfra, hvilket ikke ligefrem er noget jeg vil se frem til, da det er en forfærdelig lang rejse i forvejen. Til trods for at der er to måneder til min hjemrejse kan jeg alligevel mærke at jeg snart gerne vil hjem. Mange af dem jeg snakker med skal være her i mindst to år og har lagt deres gamle liv bag sig. Da jeg kun skal være her i fire måneder har jeg stadig mange ting jeg ser frem til at vende tilbage til: vennerne, familien og uddannelsen der venter. Jeg har selvfølgelig ingen intentioner om at rejse tilbage før tid, men glæder mig stadigvæk til at vende hjem.

Carnarvon!

Mandag d. 5 marts tog jeg af sted mod Carnarvon i håb om at finde noget arbejde. Det er endnu ikke fordi jeg mangler penge, men jeg ved at det er bedst at være i god tid. Jeg havde hørt at fiskesæsonen startede i marts og det var et velbetalt job. Det skulle være meget hårdt arbejde, men lønnen skulle kompensere for det. Jeg fandt desværre hurtigt ud af, at man oftest skal kende nogen som kender nogen inde for denne branche før de lader dig komme i arbejde så det blev beklageligvis ikke til så meget.
Carnarvon er en møgkedelig by, masser af vejarbejde, langt til stranden og uudholdelig varme. Mit hostel er til gengæld acceptabelt om end en lille smule forfaldent, men bedre end ingenting. Jeg mødte nogle irske fyre som også ledte efter arbejde og jeg blev tilbudt et arbejde 3 dage efter min ankomst. Jeg arbejdede som en farmhand hvilket i bund og grund er en person som står for alt det møjsommelige arbejde. I 9 timer såede jeg græskarfrø på en mark under den bagende sol og et minimum af 100 fluer omkring dig (som ikke har noget problem med at blive inhaleret). Farmeren var en flink fyr dog og han sagde at vi kunne tage weekenden af og starte igen mandag. Da jeg skriver det her dagen efter kan jeg fortælle at jeg aldrig har været så smadret i mit liv. Jeg har tonsvis af vabler og jeg er forfærdelig øm over det hele. Ikke desto mindre er det et fornuftig arbejde og jeg har tænkt mig at tjene så meget jeg kan og derefter begive mig op mod Coral Bay som en end destination. Jeg ville gerne have taget turen op til Darwin, men indtil videre bliver turen for lang og for dyr, medmindre jeg får mulighed for at ændre min billet til Darwin i stedet for Adelaide. Til trods for at jeg går som en gammel mand har jeg det godt og er i selskab med en masse fede mennesker.

The Nullabor Drive og tiden i Perth

Det er noget tid siden at jeg sidst skrev på bloggen og jeg befinder mig nu i Carnarvon, så hvad jeg skriver om nu er ikke så klart som det skulle være. Turen til Perth fra Adelaide var i bund og grund ubeskrivelig. Jeg har aldrig oplevet noget så smukt i mit liv; Masser af vilde dyr, perfekte og urørte strande, hyggelige mennesker, sove under den åbne himmel, hvor der er så stjerneklart at stjernerne nærmest rørte jorden. Da jeg tog tonsvis af billeder vil jeg gerne overstå det her emne med så få ord som muligt fordi jeg mener at billeder siger mere end hvad jeg kan beskrive.
Jeg rejste med nogle fede mennesker, blandt en dansk pige fra Landeland, og havde det generelt bare fantastisk. Til trods for den afstand vi tilbagelagde føltes det ikke som ren kørsel, da vi holdt mange pauser og gav os god tid. Turen er beskrevet som en ”swag-tur” som jeg ikke vidste hvad betød (antog at swag mente at det casual og afslappet), men en swag er mere eller mindre en forvokset sovepose som man ligger i ude under åben himmel. Selvfølgelig var den ikke så rummelig for mit vedkommende, men den holdte mig varm og jeg havde ingen problemer med at falde i søvn i den. Man ser mange vilde kænguruer på turen (kørte næsten en ned på et tidspunkt) og man føler sig meget tæt på Australiens vilde natur. Jeg husker at vi tilbragte en nat i en by forladt for 50 år siden i midten af ingenting. Stedet vrimlede med mus og man kunne høre dingoerne hyle ud i natten.

Da Perth havde en kæmpe festival kørende og østkysten druknet i store vandmasser var det ikke nemt for mig at få et hostel. Jeg boede den første uge på Governor Robinson hostel hvilket var fint, men ejeren var en smule speciel. Jeg lejede som regel 2 dage forud i det tilfælde at jeg altid ville have mulighed for at tage af sted så hurtigt som muligt, hvis jeg blev tilbudt et lift eller tilsvarende. Ejeren af hostellet havde ikke noget problem med det og ville endda gøre mig opmærksom på om jeg skulle leje yderligere for ikke at miste mit værelse. Slutningen af min første uge i Perth sagde han at han ikke havde flere værelser og jeg skulle flytte ud fra mit værelse (narrøv) og jeg fik desuden stjålet mine fantastiske Blundstones støvler (af alle de ting jeg havde i mit værelse var det lidt af en overraskelse af de netop ville stjæle mine kæmpe ildelugtende støvler). Den morgen vandrede jeg rundt til omkring 8 andre hostels (hvis det kan gøre det) for at se om de havde et værelse ledigt for de sidste 3 dage jeg var i Perth. Alt var fuldstændig booket, men jeg fandt til sidst et lille backpacker hostel hvor de havde en seng ledig for 1 nat. Det var et lille hostel hvor alle kendte hinanden, så det var lidt svært at komme ind i kliken, men jeg var tilsyneladende en sød fyr så til trods for at de var booket for de næste to dage fik jeg lov til at sove på sofaen i tv-stuen. Det er nok det jeg har lært mest af ved at rejse alene på den her måde; a little kindness goes a long way.

Shithead and Goon

Vejret hernede har ikke været det bedste, det har desværre regnet en del så man gider som regel ikke være så meget udenfor som man faktisk ville. Hostellet føles hyggeligere, men det er aldrig fedt når man skal sige farvel til nogen. 4 af dem jeg snakkede meget med rejste til Melbourne torsdag, hvilket selvfølgelig er beklageligt, men i sidste ende uundgåeligt. Backpackere rejser rundt over det hele og man kan ikke følges med dem alle sammen.
De fleste dage starter meget ens. Man står op relativt tidligt, spiser noget morgenmad, går en tur rundt i byen for at lede efter et eller andet man lige står og mangler, men man også gerne vil have til en fornuftig pris. Tidlig eftermiddag spiser man frokost hvis man er sulten, men jeg ender som regel altid med at springe den over, fordi jeg ikke er sulten.
Har man ikke noget at lave går man enten ud i køkkenet, tv-stuen eller balkonen alt efter hvad man lyster. Der er altid mennesker der er ude og ryge på balkonen og hvad er mere oplagt end at spille noget kort mens man ryger? Vi spiller Shithead; simpelt men underholdende spil man egentlig ikke bliver træt af. Skal man ikke nå noget i løbet af eftermiddagen kan man nemt blive siddende et par timer og snakke med folk, da der hele tiden kommer flere ud og sætter sig.
Alkohol er en ret dyr luksus hernede og skal du have en six-pack med helt almindelige øl koster det dig omkring 100 kr. Utrolig dyrt i forhold til derhjemme, men der er en billigere løsning på alkoholproblemet, nemlig Goon. Goon er et slangord for billig papvin der kan betale sig langt bedre end øl i sidste ende. Smagen er ikke dårlig, men det giver dig hovedpine dagen efter. Shithead og goon er derfor en af de ting man oftest får aftenerne til af gå med.

Selvfølgelig foretager jeg mig også andre ting end det. Adelaide har et par nationalparker i nærheden, men mange er kun tilgængelige med bil da busserne ikke kører dertil. Den tætteste med bus hedder Cleland National Park, som er en forholdsvis lille zoo hvor du kan fodre koalaer, kænguruer og emuer selv. Stedet var flot, men vejret var skidt. På den anden side af det her store reservat kunne man gå ned fra toppen af mt. Lofty, som var en fed tur hvor kan kunne se vilde kolaer (vi så én lille fed en) og se Waterfall Gully. Jeg har billeder af begge dele men internettet her er deprimerende langsomt, så jeg kan desværre ikke uploade dem før jeg får en bedre internet forbindelse.

Farfar lagde til i Port Adelaide, som er en god halv time væk fra byen i bus og tog. Jeg tog derhen søndag d. 12. Det var en ret sjov oplevelse at møde hinanden på den anden side af jorden og så langt fra alting. Skibet havde alt hvad man kunne byde på; lækker mad, suveræne faciliteter, en fantastisk udsigt (selvfølgelig) og andet. Vi fik noget god frokost og jeg fik en rundvisning på skibet af Farfar.

Dagene op til min afrejse fra Adelaide har været fyldt med godt vejr, men desværre har det også irriteret mig lidt at jeg endelig har vænnet mig til et sted og nu skal videre. Rejsen bliver uden tvivl fantastisk, men jeg kan aldrig lade være med at tænke på om det nu ville være federe at blive i Adelaide. Jeg tror at problemet ligger i, at man har fået lavet nogle venskaber som man egentlig ikke vil ende. Får man nogensinde det samme forhold til nogle mennesker i et andet hostel eller er de bare en flok røvhuller? Who knows. Jeg tror at mentaliteten er den samme uanset hvor du er henne. Stort set alle på et hostel har det jo på samme måde. Der er ikke nogen der gider at glo på deres værelser, man vil da hellere være social.
Turen til Perth varer 10 dage og jeg er ret overbevist om at der ikke vil være noget internet under turen, så det her bliver i hvert fald den sidste blog jeg laver før Perth. Håber alle har det godt hvor end man nu befinder sig.

Adelaide er en interessant by..

6/2 – 2012

Landede torsdag d. 2 kl. 11 som planlagt, tog en taxa ind til byen og bad om et værelse på hostellet My Place. Der var en seng ledig i et 4-mands-værelse som jeg takkede ja til. Jeg lagde min ting og tog mig ud for at kigge omkring ca. 10 minutter efter. Adelaide er en meget smuk og kulturel by. Mange museer og kirker over det hele (antog ikke Australien som et særligt kristent land, men det er åbenbart tilfældet i Adelaide). Jeg gik over mod The Botanic Gardens som er en kæmpe park med masser af fugle og træer over det hele.
Det tog mig et par dage at vænne mig til ensomheden. Jeg tror faktisk aldrig jeg har prøvet at være så langt væk hjemmefra og på egen hånd, det er en meget mærkelig følelse ikke at kende andre end sig selv. Det er heldigvis ikke så besværligt at komme i kontakt med familie, nu hvor internet og mobiltelefoner kan give dig adgang til hele verden, men de er stadig langt væk. Jeg følte mig akavet på sådan et hostel, da jeg ikke vidste hvordan man skulle opføre sig, men jeg tror det er vigtigt at huske, at de mennesker du møder på et hostel er her af nøjagtig samme årsag som du selv er. Møde andre mennesker og evt. rejse med dem.  Mange på hostellet rejser også alene; de fleste har været på vejen et godt stykke tid, længere end jeg har, men hey, man skal jo starte et sted.
Jeg kom i snak med en hollandsk fyr ved navn Rintz, som havde rejst alene rundt i Tasmanien for et stykke tid. Han fortalte mig en del om hvordan han plejede at rejse og at han også har haft som mig da han tog af sted. Han skal desværre ikke rejse til Perth, derimod til Melbourne så jeg ser ham nok ikke igen lige foreløbig.
Har indtil videre været rundt i det meste af byen, man kan leje cykler så det er ikke svært at komme rundt omkring. I morgen har jeg tænkt mig at tage en bus til Cleland National Park som ligger lidt ude for Adelaide. Det er et kæmpe område som man kan udforske på egen hånd eller med en guide og derudover kan du også få mulighed for at holde koalaer og kænguruer så hvorfor ikke. De resterende dage har jeg tænkt at tilbringe på stranden i Glenelg (misundelig?)
Jeg rejser fra Adelaide onsdag d. 15 på en 10 dages tur til Perth. En arrangeret tur hvor man kan besøge de smukkeste nationalparker i Sydaustralien, svømme på næsten urørte strande langs kysten, overnatte ude i naturen med de andre der skal med og svømme med delfiner og søløver. Udover oplevelsen der er nok i sig selv er det en fed måde at komme til Perth, da det ikke er nemt at få et lift til Perth (snakkede med et par stykker der skulle mod Perth, mange kunne næsten ikke se andre udveje end at flyve).
Da det først er onsdag d. 15 jeg rejser kan jeg også nå at se farfar som lægger til søndag d. 12 i Adelaide (kunne være lidt vildt at møde ham så hernede, så langt væk fra alting, ha).
Nå, det var alt jeg havde på hjerte denne gang. Det kommer nok til at knibe med billeder herinde, da internettet ofte er så langsomt at du ikke kan uploade et billede til bloggen, så det bliver nok først senere eller når jeg kommer hjem. Håber i har det godt i Danmark hvis det er der i befinder jer. Det bliver nok den sidste blog mens jeg er i Adelaide, men jeg skal nok skrive lidt mens jeg rejser herfra om turen til Perth.
Henrik

På vej til Australien (tanker om turen)

Hej alle!
Sidder i Melbourne lufthavn og venter på flyet til Adelaide i skrivende stund. Turen har været fin indtil  videre; både til Kina og Australien, ingen problemer udover at skulle sidde lænket til en stol i minimum 9 timer.
Min første blog er egentlig bare en masse tanker omkring turen jeg gerne ville have skrevet ned, da det kunne være sjov at se hvor man ender i forhold til hvor man troede man endte.
Der er mange hostels i Adelaide der virker tiltalende, men jeg har indtil videre valgt My Place. Prisen var god og der så hyggeligt ud (og byens bedste pub ved siden af). Jeg har ikke nogen intentioner om at blive længe i Adelaide, da byen umiddelbart ikke har noget arbejde at tilbyde og deres seværdigheder kan overstås på en dags tid. Jeg har dog nogle ting jeg skal have ordnet før jeg begiver mig ud, så jeg har tænkt mig at bo her max en uge. En Greyhound eller et tog til Perth derefter; Perth siger mig egentlig ikke noget, men byen er rimelig central for Vestaustralien så jeg kan nok ikke undgå et ophold derhenne.
Carnarvon er indtil videre min foretrukne destination. Den ligger et godt stykke oppe af vestkysten så jeg tager en bus mod Darwin der stopper der. Carnarvon har de største frugtplantager i Australien og står for en stor del af al frugt i landet, så det er et oplagt sted at søge arbejde når det er sæson (også når det ikke er). Australiens vestkyst mangler ofte meget arbejdskraft, da de fleste turister rejser til østkysten i stedet (østkysten er for turistet efter min mening).
Sidste mulighed jeg har overvejet er at tage op til Daly Waters og besøge ”Kalala-familien”. Jeg har snakket med dem og de sagde at jeg var velkommen, men der ikke på nuværende tidspunkt var noget arbejde at finde, men at der måske dukker noget op efter slutningen af febuar.
Anyway, det er hvad jeg har indtil videre. Jeg ved ikke hvor ofte jeg kommer til at opdatere bloggen men jeg skal forsøge at være flittig og måske endda flotte mig med et billede eller to.

Henrik