Shithead and Goon

Vejret hernede har ikke været det bedste, det har desværre regnet en del så man gider som regel ikke være så meget udenfor som man faktisk ville. Hostellet føles hyggeligere, men det er aldrig fedt når man skal sige farvel til nogen. 4 af dem jeg snakkede meget med rejste til Melbourne torsdag, hvilket selvfølgelig er beklageligt, men i sidste ende uundgåeligt. Backpackere rejser rundt over det hele og man kan ikke følges med dem alle sammen.
De fleste dage starter meget ens. Man står op relativt tidligt, spiser noget morgenmad, går en tur rundt i byen for at lede efter et eller andet man lige står og mangler, men man også gerne vil have til en fornuftig pris. Tidlig eftermiddag spiser man frokost hvis man er sulten, men jeg ender som regel altid med at springe den over, fordi jeg ikke er sulten.
Har man ikke noget at lave går man enten ud i køkkenet, tv-stuen eller balkonen alt efter hvad man lyster. Der er altid mennesker der er ude og ryge på balkonen og hvad er mere oplagt end at spille noget kort mens man ryger? Vi spiller Shithead; simpelt men underholdende spil man egentlig ikke bliver træt af. Skal man ikke nå noget i løbet af eftermiddagen kan man nemt blive siddende et par timer og snakke med folk, da der hele tiden kommer flere ud og sætter sig.
Alkohol er en ret dyr luksus hernede og skal du have en six-pack med helt almindelige øl koster det dig omkring 100 kr. Utrolig dyrt i forhold til derhjemme, men der er en billigere løsning på alkoholproblemet, nemlig Goon. Goon er et slangord for billig papvin der kan betale sig langt bedre end øl i sidste ende. Smagen er ikke dårlig, men det giver dig hovedpine dagen efter. Shithead og goon er derfor en af de ting man oftest får aftenerne til af gå med.

Selvfølgelig foretager jeg mig også andre ting end det. Adelaide har et par nationalparker i nærheden, men mange er kun tilgængelige med bil da busserne ikke kører dertil. Den tætteste med bus hedder Cleland National Park, som er en forholdsvis lille zoo hvor du kan fodre koalaer, kænguruer og emuer selv. Stedet var flot, men vejret var skidt. På den anden side af det her store reservat kunne man gå ned fra toppen af mt. Lofty, som var en fed tur hvor kan kunne se vilde kolaer (vi så én lille fed en) og se Waterfall Gully. Jeg har billeder af begge dele men internettet her er deprimerende langsomt, så jeg kan desværre ikke uploade dem før jeg får en bedre internet forbindelse.

Farfar lagde til i Port Adelaide, som er en god halv time væk fra byen i bus og tog. Jeg tog derhen søndag d. 12. Det var en ret sjov oplevelse at møde hinanden på den anden side af jorden og så langt fra alting. Skibet havde alt hvad man kunne byde på; lækker mad, suveræne faciliteter, en fantastisk udsigt (selvfølgelig) og andet. Vi fik noget god frokost og jeg fik en rundvisning på skibet af Farfar.

Dagene op til min afrejse fra Adelaide har været fyldt med godt vejr, men desværre har det også irriteret mig lidt at jeg endelig har vænnet mig til et sted og nu skal videre. Rejsen bliver uden tvivl fantastisk, men jeg kan aldrig lade være med at tænke på om det nu ville være federe at blive i Adelaide. Jeg tror at problemet ligger i, at man har fået lavet nogle venskaber som man egentlig ikke vil ende. Får man nogensinde det samme forhold til nogle mennesker i et andet hostel eller er de bare en flok røvhuller? Who knows. Jeg tror at mentaliteten er den samme uanset hvor du er henne. Stort set alle på et hostel har det jo på samme måde. Der er ikke nogen der gider at glo på deres værelser, man vil da hellere være social.
Turen til Perth varer 10 dage og jeg er ret overbevist om at der ikke vil være noget internet under turen, så det her bliver i hvert fald den sidste blog jeg laver før Perth. Håber alle har det godt hvor end man nu befinder sig.

Adelaide er en interessant by..

6/2 – 2012

Landede torsdag d. 2 kl. 11 som planlagt, tog en taxa ind til byen og bad om et værelse på hostellet My Place. Der var en seng ledig i et 4-mands-værelse som jeg takkede ja til. Jeg lagde min ting og tog mig ud for at kigge omkring ca. 10 minutter efter. Adelaide er en meget smuk og kulturel by. Mange museer og kirker over det hele (antog ikke Australien som et særligt kristent land, men det er åbenbart tilfældet i Adelaide). Jeg gik over mod The Botanic Gardens som er en kæmpe park med masser af fugle og træer over det hele.
Det tog mig et par dage at vænne mig til ensomheden. Jeg tror faktisk aldrig jeg har prøvet at være så langt væk hjemmefra og på egen hånd, det er en meget mærkelig følelse ikke at kende andre end sig selv. Det er heldigvis ikke så besværligt at komme i kontakt med familie, nu hvor internet og mobiltelefoner kan give dig adgang til hele verden, men de er stadig langt væk. Jeg følte mig akavet på sådan et hostel, da jeg ikke vidste hvordan man skulle opføre sig, men jeg tror det er vigtigt at huske, at de mennesker du møder på et hostel er her af nøjagtig samme årsag som du selv er. Møde andre mennesker og evt. rejse med dem.  Mange på hostellet rejser også alene; de fleste har været på vejen et godt stykke tid, længere end jeg har, men hey, man skal jo starte et sted.
Jeg kom i snak med en hollandsk fyr ved navn Rintz, som havde rejst alene rundt i Tasmanien for et stykke tid. Han fortalte mig en del om hvordan han plejede at rejse og at han også har haft som mig da han tog af sted. Han skal desværre ikke rejse til Perth, derimod til Melbourne så jeg ser ham nok ikke igen lige foreløbig.
Har indtil videre været rundt i det meste af byen, man kan leje cykler så det er ikke svært at komme rundt omkring. I morgen har jeg tænkt mig at tage en bus til Cleland National Park som ligger lidt ude for Adelaide. Det er et kæmpe område som man kan udforske på egen hånd eller med en guide og derudover kan du også få mulighed for at holde koalaer og kænguruer så hvorfor ikke. De resterende dage har jeg tænkt at tilbringe på stranden i Glenelg (misundelig?)
Jeg rejser fra Adelaide onsdag d. 15 på en 10 dages tur til Perth. En arrangeret tur hvor man kan besøge de smukkeste nationalparker i Sydaustralien, svømme på næsten urørte strande langs kysten, overnatte ude i naturen med de andre der skal med og svømme med delfiner og søløver. Udover oplevelsen der er nok i sig selv er det en fed måde at komme til Perth, da det ikke er nemt at få et lift til Perth (snakkede med et par stykker der skulle mod Perth, mange kunne næsten ikke se andre udveje end at flyve).
Da det først er onsdag d. 15 jeg rejser kan jeg også nå at se farfar som lægger til søndag d. 12 i Adelaide (kunne være lidt vildt at møde ham så hernede, så langt væk fra alting, ha).
Nå, det var alt jeg havde på hjerte denne gang. Det kommer nok til at knibe med billeder herinde, da internettet ofte er så langsomt at du ikke kan uploade et billede til bloggen, så det bliver nok først senere eller når jeg kommer hjem. Håber i har det godt i Danmark hvis det er der i befinder jer. Det bliver nok den sidste blog mens jeg er i Adelaide, men jeg skal nok skrive lidt mens jeg rejser herfra om turen til Perth.
Henrik

På vej til Australien (tanker om turen)

Hej alle!
Sidder i Melbourne lufthavn og venter på flyet til Adelaide i skrivende stund. Turen har været fin indtil  videre; både til Kina og Australien, ingen problemer udover at skulle sidde lænket til en stol i minimum 9 timer.
Min første blog er egentlig bare en masse tanker omkring turen jeg gerne ville have skrevet ned, da det kunne være sjov at se hvor man ender i forhold til hvor man troede man endte.
Der er mange hostels i Adelaide der virker tiltalende, men jeg har indtil videre valgt My Place. Prisen var god og der så hyggeligt ud (og byens bedste pub ved siden af). Jeg har ikke nogen intentioner om at blive længe i Adelaide, da byen umiddelbart ikke har noget arbejde at tilbyde og deres seværdigheder kan overstås på en dags tid. Jeg har dog nogle ting jeg skal have ordnet før jeg begiver mig ud, så jeg har tænkt mig at bo her max en uge. En Greyhound eller et tog til Perth derefter; Perth siger mig egentlig ikke noget, men byen er rimelig central for Vestaustralien så jeg kan nok ikke undgå et ophold derhenne.
Carnarvon er indtil videre min foretrukne destination. Den ligger et godt stykke oppe af vestkysten så jeg tager en bus mod Darwin der stopper der. Carnarvon har de største frugtplantager i Australien og står for en stor del af al frugt i landet, så det er et oplagt sted at søge arbejde når det er sæson (også når det ikke er). Australiens vestkyst mangler ofte meget arbejdskraft, da de fleste turister rejser til østkysten i stedet (østkysten er for turistet efter min mening).
Sidste mulighed jeg har overvejet er at tage op til Daly Waters og besøge ”Kalala-familien”. Jeg har snakket med dem og de sagde at jeg var velkommen, men der ikke på nuværende tidspunkt var noget arbejde at finde, men at der måske dukker noget op efter slutningen af febuar.
Anyway, det er hvad jeg har indtil videre. Jeg ved ikke hvor ofte jeg kommer til at opdatere bloggen men jeg skal forsøge at være flittig og måske endda flotte mig med et billede eller to.

Henrik