Carnarvon!

Mandag d. 5 marts tog jeg af sted mod Carnarvon i håb om at finde noget arbejde. Det er endnu ikke fordi jeg mangler penge, men jeg ved at det er bedst at være i god tid. Jeg havde hørt at fiskesæsonen startede i marts og det var et velbetalt job. Det skulle være meget hårdt arbejde, men lønnen skulle kompensere for det. Jeg fandt desværre hurtigt ud af, at man oftest skal kende nogen som kender nogen inde for denne branche før de lader dig komme i arbejde så det blev beklageligvis ikke til så meget.
Carnarvon er en møgkedelig by, masser af vejarbejde, langt til stranden og uudholdelig varme. Mit hostel er til gengæld acceptabelt om end en lille smule forfaldent, men bedre end ingenting. Jeg mødte nogle irske fyre som også ledte efter arbejde og jeg blev tilbudt et arbejde 3 dage efter min ankomst. Jeg arbejdede som en farmhand hvilket i bund og grund er en person som står for alt det møjsommelige arbejde. I 9 timer såede jeg græskarfrø på en mark under den bagende sol og et minimum af 100 fluer omkring dig (som ikke har noget problem med at blive inhaleret). Farmeren var en flink fyr dog og han sagde at vi kunne tage weekenden af og starte igen mandag. Da jeg skriver det her dagen efter kan jeg fortælle at jeg aldrig har været så smadret i mit liv. Jeg har tonsvis af vabler og jeg er forfærdelig øm over det hele. Ikke desto mindre er det et fornuftig arbejde og jeg har tænkt mig at tjene så meget jeg kan og derefter begive mig op mod Coral Bay som en end destination. Jeg ville gerne have taget turen op til Darwin, men indtil videre bliver turen for lang og for dyr, medmindre jeg får mulighed for at ændre min billet til Darwin i stedet for Adelaide. Til trods for at jeg går som en gammel mand har jeg det godt og er i selskab med en masse fede mennesker.

The Nullabor Drive og tiden i Perth

Det er noget tid siden at jeg sidst skrev på bloggen og jeg befinder mig nu i Carnarvon, så hvad jeg skriver om nu er ikke så klart som det skulle være. Turen til Perth fra Adelaide var i bund og grund ubeskrivelig. Jeg har aldrig oplevet noget så smukt i mit liv; Masser af vilde dyr, perfekte og urørte strande, hyggelige mennesker, sove under den åbne himmel, hvor der er så stjerneklart at stjernerne nærmest rørte jorden. Da jeg tog tonsvis af billeder vil jeg gerne overstå det her emne med så få ord som muligt fordi jeg mener at billeder siger mere end hvad jeg kan beskrive.
Jeg rejste med nogle fede mennesker, blandt en dansk pige fra Landeland, og havde det generelt bare fantastisk. Til trods for den afstand vi tilbagelagde føltes det ikke som ren kørsel, da vi holdt mange pauser og gav os god tid. Turen er beskrevet som en ”swag-tur” som jeg ikke vidste hvad betød (antog at swag mente at det casual og afslappet), men en swag er mere eller mindre en forvokset sovepose som man ligger i ude under åben himmel. Selvfølgelig var den ikke så rummelig for mit vedkommende, men den holdte mig varm og jeg havde ingen problemer med at falde i søvn i den. Man ser mange vilde kænguruer på turen (kørte næsten en ned på et tidspunkt) og man føler sig meget tæt på Australiens vilde natur. Jeg husker at vi tilbragte en nat i en by forladt for 50 år siden i midten af ingenting. Stedet vrimlede med mus og man kunne høre dingoerne hyle ud i natten.

Da Perth havde en kæmpe festival kørende og østkysten druknet i store vandmasser var det ikke nemt for mig at få et hostel. Jeg boede den første uge på Governor Robinson hostel hvilket var fint, men ejeren var en smule speciel. Jeg lejede som regel 2 dage forud i det tilfælde at jeg altid ville have mulighed for at tage af sted så hurtigt som muligt, hvis jeg blev tilbudt et lift eller tilsvarende. Ejeren af hostellet havde ikke noget problem med det og ville endda gøre mig opmærksom på om jeg skulle leje yderligere for ikke at miste mit værelse. Slutningen af min første uge i Perth sagde han at han ikke havde flere værelser og jeg skulle flytte ud fra mit værelse (narrøv) og jeg fik desuden stjålet mine fantastiske Blundstones støvler (af alle de ting jeg havde i mit værelse var det lidt af en overraskelse af de netop ville stjæle mine kæmpe ildelugtende støvler). Den morgen vandrede jeg rundt til omkring 8 andre hostels (hvis det kan gøre det) for at se om de havde et værelse ledigt for de sidste 3 dage jeg var i Perth. Alt var fuldstændig booket, men jeg fandt til sidst et lille backpacker hostel hvor de havde en seng ledig for 1 nat. Det var et lille hostel hvor alle kendte hinanden, så det var lidt svært at komme ind i kliken, men jeg var tilsyneladende en sød fyr så til trods for at de var booket for de næste to dage fik jeg lov til at sove på sofaen i tv-stuen. Det er nok det jeg har lært mest af ved at rejse alene på den her måde; a little kindness goes a long way.