Det er i dag d. 19 maj og har desværre forsømt min blog i et længere stykke tid. Turen til Broome var lang, men uden problemer. Da der generelt ikke er smutveje eller nye veje siden jeg var her sidst er det sjovt at gense mange ting på turen. Naturen ændrer sig ikke meget lidt før man rammer The Kimberleys. Vi stoppede dog på en tankstation som jeg kunne genkende da den havde noget specielt. Påfugle! Det lignede en lille oase i midten af en ørken. Små søer med masser af frøer, flotte, grønne træer og påfugle over det hele. Ikke noget man ser hver dag og bestemt ikke in the middle of nowhere.
Jeg boede på et hostel der hed Kimberley Klub, super hyggeligt sted, kæmpe pool og masser af søde mennesker. Byen i sig selv har ikke det store at byde på. Det er en meget spredt ud og generelt er den ikke særlig spændende. Til trods for en by jeg ikke havde noget af lave i kompenserede den med et væld af rigtigt fede mennesker, som jeg synes var surt at skulle skilles fra i sidste ende.
Det var heldigvis fuldmåne et par dage efter jeg ankom i Broome og det betød at jeg kunne se et fænomen der kaldes stairway to the moon. Når månen er fuld stiger den i vest over vandet. Månelyset reflekterer i vandet på en sådan måde at det ligner et trappegang der går direkte op til månen fordi den hænger så tæt over vandet i en time eller to. Meget smukt, men umuligt at få et godt billede af synes jeg.
Jeg boede på et hostel der hed Kimberley Klub, super hyggeligt sted, kæmpe pool og masser af søde mennesker. Byen i sig selv har ikke det store at byde på. Det er en meget spredt ud og generelt er den ikke særlig spændende. Til trods for en by jeg ikke havde noget af lave i kompenserede den med et væld af rigtigt fede mennesker, som jeg synes var surt at skulle skilles fra i sidste ende.
Det var heldigvis fuldmåne et par dage efter jeg ankom i Broome og det betød at jeg kunne se et fænomen der kaldes stairway to the moon. Når månen er fuld stiger den i vest over vandet. Månelyset reflekterer i vandet på en sådan måde at det ligner et trappegang der går direkte op til månen fordi den hænger så tæt over vandet i en time eller to. Meget smukt, men umuligt at få et godt billede af synes jeg.
Da jeg skulle til Darwin d. 10 maj var bussen allerede 4 timer forsinket inden den ankom. Den havde brudt sammen på turen herop, hvilket er forståeligt nok, men hjælper ikke på frustrationen når man skal sidde i den 27 alligevel. En greyhound er sjældent helt fyldt op og de fleste buschauffører har altid medlidenhed med mig og mine lange lemmer og giver mig to sæder. Det var desværre ikke tilfældet de første 10 timer. Jeg har ikke noget imod at sidde ved siden af nogen og kan sagtens være på et sæde med en smule besvær så længe personen jeg sidder ved siden af er af normal størrelse. Jeg trak nitten og skulle sidde ved siden af en meget overvægtig aboriginalsk kvinde der pludselig fik mig til at føle mig meget lille. Heldigvis skulle hun af i Derby og sad derfor kun ved siden af mig små 10 timer.
Da bussen var forsinket kørte vi igennem The Kimberleys i dagslys hvilket var en utrolig fed oplevelse. En kæmpemæssig bjergkæde med fantastiske syn.
Da jeg endelig kom til Darwin var det ganske sent og jeg havde booket et værelse på det lokale YHA, hvilket ikke var et særlig fedt hostel. Jeg bor nu på Youth Shack i stedet, hvor der er lidt mere gang i den og skal på mandag en dagstur ud til Lichfield National Park. Det skal nok blive spænende. Byen i sig selv er meget flot, men meget lille. Da der ikke er noget forretninger der gider at ansætte en person der har lidt mindre en to i en by har jeg ikke så forfærdelig meget at tage mig til, men jeg overlever skam nok. Vejret er dejligt og der er happy hour de fleste ugedage. Jeg klager ikke, men jeg glæder mig nu også til at komme hjem. Torsdag d. 24 ankommer jeg om morgenen til Adelaide som jeg kender godt og skal på mit allerførste hostel My Place (Jeg kan allerede mærke nostalgien).
Da bussen var forsinket kørte vi igennem The Kimberleys i dagslys hvilket var en utrolig fed oplevelse. En kæmpemæssig bjergkæde med fantastiske syn.
Da jeg endelig kom til Darwin var det ganske sent og jeg havde booket et værelse på det lokale YHA, hvilket ikke var et særlig fedt hostel. Jeg bor nu på Youth Shack i stedet, hvor der er lidt mere gang i den og skal på mandag en dagstur ud til Lichfield National Park. Det skal nok blive spænende. Byen i sig selv er meget flot, men meget lille. Da der ikke er noget forretninger der gider at ansætte en person der har lidt mindre en to i en by har jeg ikke så forfærdelig meget at tage mig til, men jeg overlever skam nok. Vejret er dejligt og der er happy hour de fleste ugedage. Jeg klager ikke, men jeg glæder mig nu også til at komme hjem. Torsdag d. 24 ankommer jeg om morgenen til Adelaide som jeg kender godt og skal på mit allerførste hostel My Place (Jeg kan allerede mærke nostalgien).