Jeg har nu arbejdet på Far End Plantation i omkring en måned nu og er ved at vænne mig til at stå op kl. halv seks om morgenen og komme hjem klokken 5 om eftermiddagen. Dagene er lange og hårde og man spiser for det meste bare noget aftensmad og går på hovedet i seng. Jeg har indtil videre arbejdet meget på bananplantagerne med at rydde op i dem ved at skære døde blade af træerne og fjerne overflødige skud. Udover det har jeg slæbt masser af bananklaser (som nemt kan veje op til 50 kg) og luget ukrudt, fixet hegn og genplantet frø. Der er ikke nogen form for arbejde der er nemt når man arbejder på en farm. Hvis man tror man har prøvet det værste job kan man lige så nemt få et der er lige så møjsommeligt. Jeg tager af sted til Coral Bay d. 16 april fordi skulle have tjent nok penge til at kunne klare mig uden mere arbejde. Jeg kan kun sige at jeg glæder mig; Carnarvon er en kedelig by med meget lidt at byde på, men det bliver en rutine til sidst så man vænner sig vel til det. Det er alligevel en blandet følelse at skulle tage af sted. Jeg har mødt en masse fede mennesker som gør det en smule trist at rejse, men på den anden side har jeg ingen intentioner om at blive længere end højst nødvendigt. Planen er stadigvæk den samme. Jeg tilbringer mindst to uger i Coral Bay og fortsætter derefter op mod Darwin. Hvis jeg kan ændre min flybillet ville det være fantastisk, men jeg er ikke sikker på at det kan lade sig gøre. Min anden mulighed er bare at tage et fly ned til Adelaide og tage hjem derfra, hvilket ikke ligefrem er noget jeg vil se frem til, da det er en forfærdelig lang rejse i forvejen. Til trods for at der er to måneder til min hjemrejse kan jeg alligevel mærke at jeg snart gerne vil hjem. Mange af dem jeg snakker med skal være her i mindst to år og har lagt deres gamle liv bag sig. Da jeg kun skal være her i fire måneder har jeg stadig mange ting jeg ser frem til at vende tilbage til: vennerne, familien og uddannelsen der venter. Jeg har selvfølgelig ingen intentioner om at rejse tilbage før tid, men glæder mig stadigvæk til at vende hjem.
