Shithead and Goon

Vejret hernede har ikke været det bedste, det har desværre regnet en del så man gider som regel ikke være så meget udenfor som man faktisk ville. Hostellet føles hyggeligere, men det er aldrig fedt når man skal sige farvel til nogen. 4 af dem jeg snakkede meget med rejste til Melbourne torsdag, hvilket selvfølgelig er beklageligt, men i sidste ende uundgåeligt. Backpackere rejser rundt over det hele og man kan ikke følges med dem alle sammen.
De fleste dage starter meget ens. Man står op relativt tidligt, spiser noget morgenmad, går en tur rundt i byen for at lede efter et eller andet man lige står og mangler, men man også gerne vil have til en fornuftig pris. Tidlig eftermiddag spiser man frokost hvis man er sulten, men jeg ender som regel altid med at springe den over, fordi jeg ikke er sulten.
Har man ikke noget at lave går man enten ud i køkkenet, tv-stuen eller balkonen alt efter hvad man lyster. Der er altid mennesker der er ude og ryge på balkonen og hvad er mere oplagt end at spille noget kort mens man ryger? Vi spiller Shithead; simpelt men underholdende spil man egentlig ikke bliver træt af. Skal man ikke nå noget i løbet af eftermiddagen kan man nemt blive siddende et par timer og snakke med folk, da der hele tiden kommer flere ud og sætter sig.
Alkohol er en ret dyr luksus hernede og skal du have en six-pack med helt almindelige øl koster det dig omkring 100 kr. Utrolig dyrt i forhold til derhjemme, men der er en billigere løsning på alkoholproblemet, nemlig Goon. Goon er et slangord for billig papvin der kan betale sig langt bedre end øl i sidste ende. Smagen er ikke dårlig, men det giver dig hovedpine dagen efter. Shithead og goon er derfor en af de ting man oftest får aftenerne til af gå med.

Selvfølgelig foretager jeg mig også andre ting end det. Adelaide har et par nationalparker i nærheden, men mange er kun tilgængelige med bil da busserne ikke kører dertil. Den tætteste med bus hedder Cleland National Park, som er en forholdsvis lille zoo hvor du kan fodre koalaer, kænguruer og emuer selv. Stedet var flot, men vejret var skidt. På den anden side af det her store reservat kunne man gå ned fra toppen af mt. Lofty, som var en fed tur hvor kan kunne se vilde kolaer (vi så én lille fed en) og se Waterfall Gully. Jeg har billeder af begge dele men internettet her er deprimerende langsomt, så jeg kan desværre ikke uploade dem før jeg får en bedre internet forbindelse.

Farfar lagde til i Port Adelaide, som er en god halv time væk fra byen i bus og tog. Jeg tog derhen søndag d. 12. Det var en ret sjov oplevelse at møde hinanden på den anden side af jorden og så langt fra alting. Skibet havde alt hvad man kunne byde på; lækker mad, suveræne faciliteter, en fantastisk udsigt (selvfølgelig) og andet. Vi fik noget god frokost og jeg fik en rundvisning på skibet af Farfar.

Dagene op til min afrejse fra Adelaide har været fyldt med godt vejr, men desværre har det også irriteret mig lidt at jeg endelig har vænnet mig til et sted og nu skal videre. Rejsen bliver uden tvivl fantastisk, men jeg kan aldrig lade være med at tænke på om det nu ville være federe at blive i Adelaide. Jeg tror at problemet ligger i, at man har fået lavet nogle venskaber som man egentlig ikke vil ende. Får man nogensinde det samme forhold til nogle mennesker i et andet hostel eller er de bare en flok røvhuller? Who knows. Jeg tror at mentaliteten er den samme uanset hvor du er henne. Stort set alle på et hostel har det jo på samme måde. Der er ikke nogen der gider at glo på deres værelser, man vil da hellere være social.
Turen til Perth varer 10 dage og jeg er ret overbevist om at der ikke vil være noget internet under turen, så det her bliver i hvert fald den sidste blog jeg laver før Perth. Håber alle har det godt hvor end man nu befinder sig.